Tilbage til Forsiden Diverse Aktiviteter Billedsektionen Lidt om mig selv Linksektionen
Citater fra mother Ammas bog
Formålet med livet:


Spørgsmål: Amma, hvad er meningen med livet?

Amma: Det afhænger af, hvad du prioriterer som det vigtigste for dig, og hvordan du ser på livet.

Spørgsmål: Mit spørgsmål er hvad det "virkelige" formål med livet er?

Amma: Det virkelige formål er at opleve, hvad der ligger bag vor fysiske eksistens.
Men enhver ser livet på sin måde. De fleste mennesker ser livet som en konstant kamp for at overleve. De mennesker tror på "at den stærkeste vil overleve". De er tilfredse med den almindelige måde at leve på - f.eks. det at få hus, job, bil, ægtefælle, børn og penge nok. Sandt nok, det er vigtige ting, og vi skal koncentrere os om vores hverdag og tage os af vores ansvar og forpligtelser, store som små. Men der er mere i livet end det, et højere formål, nemlig det at vide og realisere hvem vi er.

Spørgsmål: Amma, hvad får vi ud af at vide, hvem vi er?

Amma: Alt. En følelse af fuldendthed, hvor vi ikke længere har behov for at opnå noget i livet. Den erkendelse gør livet fuldendt.
Uanset hvad vi har samlet sammen eller kæmper for at få, så føler de fleste mennesker alligevel, at deres liv mangler noget - som i bogstavet "C". Dette hul - eller savn - vil altid være der. Kun spirituel erfaring og erkendelse af Selvet (Atman) kan fylde det hul i C ét ud, så det bliver et O. Kun kendskab til "Det" vil få os til at føle os rodfæstede i livets sande centrum.

Spørgsmål: I så fald, hvad så med de verdslige pligter som mennesker skal opfylde?

Amma: Lige meget hvem vi er og hvad vi gør, så bør de pligter vi gør i verdenen hjælpe os med at nå den højeste dharma: som er at være ét med det universelle Selv. Alle levende væsener er ét, fordi livet er en enhed, og livet har kun ét formål. Men fordi vi identificerer os med krop og sind, tænker vi: "At søge Selvet og opnå erkendelse af Selvet er ikke min dharma. Min dharma er at arbejde som musiker eller skuespiller eller forretningsmand". Det er okay, hvis man syntes sådan. Men vi finder aldrig vores egentlige mening med livet, hvis vi ikke leder vores energi mod dets højeste mål, dets dharma.

Spørgsmål: Amma, du siger at for ethvert menneske er livets mål Selv-realisation. Men det syntes ikke at være sådan, fordi de fleste mennesker ikke opnår denne Selv-realisation og heller ikke synes at stile mod den?

Amma: Det er fordi, de fleste mennesker ikke har nogen forståelse for spiritualitet. Det kaldes også MAYA, denne verdens bedrageriske kraft, som tilslører Sandheden og fremmedgør menneskeheden fra den.
Hvad enten vi ved det eller ej, så er livets sande formål at realisere vor indre guddommelighed. Der er meget du måske ikke ved i din nuværende mentale tilstand. Det er barnligt at sige: "Det eksisterer ikke, fordi jeg ikke ved noget om det". Når situationer og oplevelser udfolder sig, da vil nye og ukendte faser af livet åbne sig, og dette vil føre dig tættere og tættere på dit eget sande Selv. Det er blot et spørgsmål om tid. For nogle har denne erkendelse måske allerede vist sig, og for andre kan den komme hvad øjeblik, det skal være. Og så er der dem, for hvem det vil ske på et senere tidspunkt. Bare fordi det ikke er sket endnu, eller måske ikke sker i dette liv, så tro ikke, at det aldrig vil ske.
Inden i dig venter en umådelig viden på din tilladelse til at udfolde sig. Men det sker ikke, før du giver det lov.

Spørgsmål: Hvem skulle give den tilladelse? Sindet?

Amma: Hele din væren - dit sind, din krop og dit intellekt.

Spørgsmål: Er det et spørgsmål om forståelse?

Amma: det er et spørgsmål om at forstå og at handle.

Spørgsmål: Hvordan skal vi udvikle den forståelse?

Amma: Ved at udvikle ydmyghed.

Spørgsmål: Hvad er det, som er så godt ved ydmyghed?

Amma: Ydmyghed gør dig modtagelig for alle oplevelser uden at dømme dem. På den måde lærer du mere.
Det er ikke bare et spørgsmål om intellektuel forståelse. Der er mange mennesker i verden, som har mere end tilstrækkelig spirituel viden i hovedet. Men hvem - af alle de mange mennesker - er virkelig spirituelle og arbejder oprigtigt på at nå Målet eller endda prøver på at få en dybere forståelse af hvad spiritualitet går ud på?
Meget få, ikke?

Spørgsmål: Altså Amma, hvad er så det virkelige problem? Er det mangel på tro eller har vi blot så svært ved at komme ud af hovedet?

Amma: Hvis du virkelig tror, vil du automatisk falde ned i hjertet.

Spørgsmål: Så det er mangel på tro?

Amma: Hvad mener du selv?

Spørger: Jo, det er mangel på tro. Men hvorfor sagde du "falde" ned i hjertet?

Amma: Fysisk set er hovedet den højeste del af kroppen. For at komme derfra ned til hjertet må man falde. Men spirituelt set er det at stige og at nå meget højt.


Bog: Fra Ammas hjerte
Samtaler med Sri Mata Amritanandamayi Devi

Kanalisering af Matthew Ward
HIERARKIET AF SKABEREN

MATTHEW: For at forstå formålet med vore liv, må der være en forståelse af vores forhold til vores Skaber. Det er et forhold, som simpelt kan forklares som faderen og hans børn, men oprindelsen af vore sjæle inden i Skaberen kan ikke forklares så let. Skaberen / Skabelsen er den korrekte betegnelse for Totaliteten / Helheden. Det er også den mest beskrivende, som både omfatter den totale essens og den kreative handling. For enkelthedens skyld siger vi for det meste kun Skaberen.



Der var intet før Skaberen, og intet undtagen Skaberens sovende kraft indtil Den udtrykte sig selv. I dette øjeblik, hvilket nogle har kaldt ”Big Bang”, blev det første udtryk skabt, som var den oprindelige fragmentering af Skaberens kærlighed og visdom og kraft ind i sjæle-enheder. Betegnelsen ”fragmentering” betyder i denne sammenhæng ikke en overskæring eller en nedbrydelse af helheden; det er en delen eller skænken af de samme egenskaber til de enkelte dele, som helheden er.



Selvom det kan virke som en uærbødig analogi, vil jeg sammenligne Skaberens Hierarki med en lagkage, fordi det er et godt visuelt hjælpemiddel. Hele lagkagen er Skaberens sjæl: den almægtige totalitet af kosmos. I centeret befinder sig Skaberens sind: bolig for alvidenheden. Begyndende ud fra dette centrale punkt, forestil dig så en serie af koncentriske ringe lagt oven på hele lagkagen. Ringene indikerer hierarkiets sfærer, som er fleksible opdelinger af Skaberen.



På dette punkt kræver det visuelle hjælpemiddel et usædvanligt perspektiv for at få en akkurat repræsentation af hændelserne. Forestil dig lagkagen skåret i talløse skiver, hvis bredeste ender rører Skaberens ubegrænsede sind og bliver smallere, alt imens stykkerne kommer ind i ringe, som er tiltagende længere væk fra begyndelsen. Stykkerne repræsenterer fragmenterne af Skaberen, som er blevet skabt igennem al tid ind i enheder, der oplever uafhængigt af hinanden. Hver lille portion indeholder proportionelt set nøjagtig de samme ingredienser, som hele lagkagen gør. Det er det samme med al skabelse. INTET er adskilt fra Skaberen.



Da Skaberens sjæl først delte sig selv, havde hvert fragment i denne første sfære identiske kræfter som Skaberen. Disse fragmenter er de højeste engle. Der er ingen former inden i denne første sfære, kun perfekt lys og renhed. Det er her Kristus-energien skabes, og hvor den faderlige kraft kaldet Ærkeenglen Michael og de andre ærkeengle residerer.



I gennem denne tid med ren bevidsthed gav Skaberen alle de englelige portioner af sig selv den ultimative gave, den fri vilje med dens iboende kraft af medskaberevne [engelsk: ”co-creation”]. Derefter skabte Skaberen og ærkeenglene i det næste udtryk det næste stadie af engle, som ikke var så tæt på Skaberens sind, som ærkeenglene er, men stadigvæk er kollektive lysvæsener i renhed og uden form eller substans.



I forening med Skaberen skabte englerigerne den tredje sfære af væren, livsforms- potentialer, som efter tidløs refleksion ved viljens kraft kunne vælge at være enten diskarnerede eller kunne manifestere sig i form. Disse livsforms-potentialer blev til universets himmellegemer og til guderne, som senere blev spredt ud til at regere over dem. En af guderne blev det højeste væsen i vort univers, som sammen med Skaberen skabte alt liv i dette. Siden vores gud bliver kaldt Gud af nogle religioner på Jorden, og det er på denne måde du tænker på Ham, er det sådan jeg fremover vil referer til Ham, mor.



For at få tiltagende flere erfaringsdannelser udtrykte Guds oprindelige væsner - der kaldes rod-sjæle - sig som mindre opdelinger, der kaldes sjæle-fragmenter eller sjæle-gnister, eller Guds-fragmenter eller Guds-gnister. På samme måde delte disse sjæle-fragmenter sig selv videre i mindre gnister, som igen delte sig selv til endnu mindre ”under-gnister”. Væsener, som er skabt ved yderligere fragmentering, kaldes også blot under-gnister. Denne procession definerer ikke sjæles udvikling, men kun slægtens rækkefølge. Myriaderne af individuelle, uafhængige og ubrudte livstider af hver enkelt sjæl på alle stadier af opdeling, kaldes personager.

Disse eller andre betegnelser kan gives, for at vise sjælenes slægts-rækkefølge i de forskellige sfærer, som udstråler fra Skaberens sind, men bare det at bruge betegnelsen ”sjæl” er nok. Der er ingen forskel i den enkeltes forbindelse med Skaberen eller dets sammensætning proportionelt set. Livskraften i selv den mindste sjæl er ALTID sit eget ukrænkelige og uafhængige selv og samtidig uadskilleligt forbundet med Skaberen, ligesom hver eneste celle i din krop både er en levedygtig, uafhængigt fungerende celle og på samme tid er en uadskillelig del af hele dig.